Hvad er mindfulness?
Mindfulness Djursland

Hvad er mindfulness?

MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) er en videnskabeligt funderet metode udviklet til at håndtere stress, depression, smerter og andre stressrelaterede symptomer. 

Metoden blev udviklet af Jon Kabat-Zinn i 1979, professor emeritus, Massachussets Universitet, USA. http://www.umassmed.edu/cfm/ Siden har utallige videnskabelige undersøgelser vist, at mindfulness (MBSR) har en positiv effekt i forhold til forskellige fysiske og psykiske lidelser, fx stress, depression, angst, smerter, uro, søvnbesvær, hovedpine, overvægt mm.

Alle kan imidlertid have glæde af metoden. Fx styrker det immunforsvaret at træne mindfulness og virker dermed forebyggende på alle sygdomme.

Mindfulness handler om at træne evnen til at være bevidst tilstede i nuet med en venlig indstilling overfor sig selv og andre. MBSR programmet er et stress håndterings værktøj. Via træning i mindfulness kan man lære at stoppe op og vælge en gavnlig handling i pressede situationer i stedet for at reagere automatisk og måske uhensigtsmæssigt. Men mindfulness er også 'hjerte' træning, træning i medfølelse og venlighed overfor sig selv og andre.

Mange af vores problemer har at gøre med vores med vores tanker og følelser. Vi bruger enormt meget tid og enormt mange kræfter på at være i fortiden eller i fremtiden, så vi fx er bekymrede eller grubler over noget, tanker og følelser kan løbe af med os, og det kan skabe en negativ spiral af stress, angst og depression. At være i nuet kan derimod hjælpe os til at blive glade og tilfredse. Derfor bruger vi bl.a. tid på at træne nærvær og at lære vores tanker og følelser at kende i MBSR forløbet.

At træne mindfulness kan være en hjælp til at leve med livets små og store udfordringer, fx bekymringer, tankemylder eller træthed i en ofte hektisk hverdag; til at være mere nærværende og få mere ro og balance i sit liv - også når livet er svært.

Mindfulness meditation kan med øvelse skabe mental ro, klarhed, overskud og mere livsglæde. 

 

© 2012-2017 Mindfulness Djursland v/Ann Ostenfeld-Rosenthal · 6130 3155 · info@mindfulnessdjursland.dk